Gennem Privatsikring tilbyder man kunderne alt inden for skadeforsikring. Selskabet er ejet af Codan, som Lokale Pengeinstitutter også samarbejder med om formidling af andre forsikringer.
Det betyder at kunder kan ordne deres bankforretninger og forsikringer det samme sted. Pengeinstituttet tager sig af selve tegningen, og Privatsikring tager sig af det forsikringstekniske og skadebehandlingen.
Lokale Pengeinstitutters samarbejde med Codan er i de senere år udbygget til også at gælde formidling af erhvervs- og landbrugsforsikringer, så man nu kan tilbyde alle typer forsikringer til kunderne.
29 Lokale Pengeinstitutter samarbejder med Privatsikring. Fælles for de lokale banker, sparekasser og andelskasser, er udpræget lokal forankring.
Agentregister
Forsikringsagenter skal registreres i et offentligt tilgængeligt register, før de må formidle produkter for et forsikringsselskab. Det er forsikringsselskabet, der ifølge lovgivningen har pligt til at registrere agenten og holde oplysningerne ajour.
En forsikringsagent formidler forsikringsprodukter efter aftale med et eller flere forsikringsselskaber.