Hjælp til selvhjælp

Det er altid bedre at undgå skader end at udbedre dem. Her er nogle af de råd, som måske kan gavne dig i din hverdag og på ferien.

Gode råd til at beskytte dit hjem mod indbrud

Låse og døre

Uforsvarlige låse er en invitation til indbrudstyven. Det er derfor vigtigt, at vi udruster vores hjem med godkendte låseenheder på både døre og vinduer. Ikke bare for at holde tyven ude, men også for at gøre det svært for ham at komme ud med tyvegodset.

Et forsvarligt låsesystem består af en godkendt lås i selve døren og et godkendt slutblik, et såkaldt sikkerhedsslutblik i dørkarmen. Hvis låsen er over 10 år gammel, kan det være en god idé at få en autoriseret låsesmed til at efterse den. En slidt lås er uhyre nem at dirke op, selv for amatører.

Vinduer

Det er oplagt for tyven at bryde ind gennem et åbentstående vindue. Sørg for at vinduer er lukkede, eventuelt sikret med vindueslås. Forsøg at få det til at se ud som om der er nogen hjemme, og undgå at trække persienner eller rullegardiner for. Et tænd/sluk ur på en lampe og radio er en billig tyveriforsikring.

Postkassen

Postkassen er det første, som indbrudstyven tjekker. Er den overfyldt med post, er det højst sandsynligt tegn på, at der ikke er nogen hjemme. Husk at afbestille avisen og få din post eftersendt. Bed eventuelt din nabo om at tømme postkassen og fjerne reklamer m.m.

Hængsler

Det findes to måder at bryde en dør op på. Hvis det ikke lykkes for tyven at bryde døren op via låsen, kan han forsøge at bryde døren op via hængslerne. Sørg for at døren har to bagbeslag. Hængselsiden kan forstærkes ved at montere to godkendte bagbeslag, et lige over de øverste hængsler og et over de nederste hængsler. Du kan også montere en nok på hvert hængsel.

Terrassedøren

En god lås på bagsiden af huset er mindst lige så vigtig, som en god lås i hoveddøren. Oftest er det bedre at begå indbrud fra bagsiden af huset. Her er det nemlig sværere at blive opdaget, og dermed nemmere at bryde ind uforstyrret. En solid nøglelås bag til er en god måde at forhindre tyven i at komme ind i huset. Der findes både cylinderlåse og tilholderlåse til døre med tynde lister. Alternativt kan benyttes en 'Secustrip' eller en 'C-profil' til bl.a. terrassedøren. 

Telefonen

Har du indtalt en besked på din telefonsvarer, der siger, at du er bortrejst? Det er ikke en god idé, da det giver frit slag for indbrudstyven. Sørg for at din telefonbesked både hjemme og på din mobiltelefon ikke afslører, at du er bortrejst. “Hej, jeg kan ikke tage telefonen lige nu, men indtal en besked.”

Tænd/sluk ur

Et tænd/sluk ur er en enkel løsning til at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme. Med et tænd/sluk ur kan du sætte en lampe til at tænde på et bestemt tidspunkt eller tænde radioen. Sæt gerne flere tænd/sluk ure op rundt omkring i huset, og indstil dem til forskellige tidspunkter. Man skal være smart for at snyde tyven.

Alarm

En alarm er et godt supplement til at sikre sig mod indbrudstyveri. Sørg for at alarmen er korrekt installeret og vedligeholdt. Der findes flere typer alarmer, f.eks. tyverialarm, overfaldsalarm og tryghedsalarm.

Sociale Medier

Undlad at reklamere med at dit hus er ubeboet i et givent tidsrum. Disse informationer kan komme langt omkring på de sociale medier, og det giver tyven arbejdsro at vide er du er væk og hvor længe.

Pengeskab

Med de stigendes guldpriser, er tyven meget opmærksom på hvad han skal gå efter. Derfor kan det anbefales at sikre sine tyvetækkelige genstande i pengeskab eller bankboks, når disse ikke er i brug. Dette gælder eks. dyre ure, guld- og sølvsmykker, ædelstene m.v.

Tracking

Når du har elektroniske genstande i hjemmet, kan man ofte med lethed installere en tracker på disse. Tracking giver mulighed for at spore dit produkt, og kan endda i nogle tilfælde lede direkte til tyven. En anden mulighed på nogle elektroniske genstande, er at man kan ”crashe” apparatet så det ikke længere kan bruges.

Mærkning

Hvis du har værdifulde genstande, så som designermøbler elle andre ting som er svære eller umulige at erstatte, er det en god idé at mærke dem. En indbrudstyv vil nemlig tænke sig om en ekstra gang, når han ser Operation Mærkning mærkaten på din hoved- og terassedør. Han vil vide, at de ting han stjæler hos dig er mærkede, og dem vil han have meget svært ved at sælge videre. Hælerne vil nemlig ikke have mærkede ting, og en let genkendelig og korrekt udført mærkning kan ikke fjernes, uden at det er tydeligt, at der er tale om tyvekoster. Desuden er det alt for risikabelt for tyven at transportere eller selv beholde de mærkede genstande.

Brandbeskyttelse

Her er de 10 hyppigste årsager til brand i hjemmet, samt nogle enkle sikkerhedsforslag.

Tilsodet skorsten

Hvis brændeovnen brænder ved for lav temperatur, eller brændet er vådt, sætter der sig sod i skorstenen, og sod kan nemt antændes. Forebyg ved at bruge tørt brænde og rigelig lufttilførsel. Gå aldrig fra åbne pejse eller brændeovne med åben låge. Det er lovpligtigt, at skorstensfejeren renser og tilser skorstenen årlig.

Dårlige elinstallationer

Overbelastning og defekte eller hjemmelavede installationer er den næst hyppigste brand årsag. For mange apparater tilsluttet een kontakt kan medføre overophedning og kortslutning. Få dine elinstallationer tjekket af en elektriker og undgå at overbelaste dem.

Brug af åben ild

Brug af fx gasbrænder til at fjerne ukrudt og andre typer åben ild breder sig hurtigt, hvis uheldet er ude. Hav haveslangen, en spand vand eller en brandslukker klar, når du bruger åben ild.

Elapparater

Kortslutning i det støvede tv, kaffemaskinen eller strygejernet, som bliver glemt er også hyppige brandårsager. Sørg for at udskifte gamle elapparater og vær omhyggelig med at slukke for alle apparater.

Komfur

Varme kogeplader antænder let viskestykker eller andet, der kommer for tæt på. Sørg derfor for at holde brandbare genstande væk fra komfuret. Og husk at åbne vinduer kan let blæse et gardin eller andet ind over en tændt gasblus.

Afbrænding i have

Pas på især om sommeren, når det er tørt. Vær opmærksom på at det ikke i alle kommuner er lovligt at afbrænde haveaffald. Under alle omstændigheder, så sørg for at der altid er en haveslange ved hånden, hvis uheldet skulle være ude.

Hærværk

Undlad at lægge affald, byggemateriale og andet brændbart materiale op ad huset, hvor pyromaner kan fristes til at antænde det.

Rygning

Ryg ikke i sengen og tøm ikke askebægre i skraldespanden umiddelbart efter du er færdig med at ryge - vent til dagen efter eller overhæld dem med vand, så du er helt sikker på at alle skodderne er gået ud.

Stearinlys

Stearinlys er hvert år årsag til flere brænde, specielt omkring jul, hvor der tændes rigtig mange lys. Vær altid opmærksom på ikke at stille lysene tæt på brandbart materiale og gå aldrig fra tændte stearinlys.

Overdækkede elradiatorer

En elradiator må aldrig overdækkes. Elradiatorer kan ikke anvendes til tørring af tøj eller lignende. Hvis en elradiator overdækkes, udvikles kraftig varme og en brand kan opstå.

Røgalarmer

Sæt røgalarmer op i alle rum. Test røgalarmerne én gang om måneden og skift batterierne mindst én gang om året.

Hav styr på tændstikker og lightere, samt brandfarlige væsker og gas
- gerne gemt væk, så mindre børn ikke kan komme til dem.

Gennemgå elektriske installationer og sørg for, at alle er lovlige
- hvis du er i tvivl, bør du kontakte en elektriker

Vær opmærksom på at der ikke har været mus i ledningerne
- specielt en risiko på landet og i sommerhuset

Madlavning

Er der gået ild i fedt eller olie under madlavning, så brug aldrig vand til at slukke med. Kvæl i stedet ilden under et grydelåg.

Skimmelsvamp og skadedyr

Skimmelsvamp

Man kan forebygge skimmelsvamp i hjemme ved ikke at have for høj luftfugtighed.
 
Det er vigtigt at få luftet ud - gerne flere gange dagligt. Sørg for at der er den samme temperatur i alle hjemmets rum. Brug emhætten, når du bruger komfuret. Tjek at udsugning og aftræk virker optimalt. Sørg for så vidt muligt at hænge tøj til tørre udenfor. Alternativt brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.

Skadedyr

I løbet af foråret og sommeren får mange husejere problemer med myrer og bier. Ved at følge et par enkelte tips, kan man nemt mindske eller helt undgå disse problemer.

Myrer

Myreproblemet kan du mindske på en enkel og giftfri måde. Bland lige store dele sukker og vand sammen i en flaske og placer denne flaske udendørs under et buskads, entrétrappe eller lign. Læg den så vandret som muligt uden at vandet løber ud. Så enkelt kan man undgå myrer indendørs.

Hvepse

Hvor der er direkte adgang til undertaget eller andre lignende steder, kan man i nogen udstrækning forhindre hvepse i at bygge bo, ved at sætte insekt net op.
Et hvepsebo, som ofte er på en gavl eller i en garage, er let at fjerne. Sent på aftenen eller natten, når hvepsene ikke flyver ind og ud af boet, kan man tage en plasticpose over boet og på den måde tage det ned. Derefter kan man brænde posen med dens indhold. Hvepse er ikke så aggressive og aktive i mørke og ved lave temperaturer. Har man mistanke om et hvepsebo i sit hus, kan det være klogt at inspicere stedet tidligt på sommeren og uskadeliggøre eventuelle bo, inden de bliver alt for store. Anvend altid tykke klæder, kraftige handsker og støvler, når du bekæmper hvepse.

Bilen hele året

Bliv en god bilist

  • Sørg for at alle i bilen har sikkerhedssele på
  • Benyt ikke håndholdt mobiltelefon under kørslen
  • Hav altid et par solbriller liggende i bilen, så du undgår at blive blændet af solen, når den står lavt
  • Hav altid en advarselstrekant samt godkendte sikkerhedsveste til alle liggende i bilen
  • Kør ikke bil, når du er træt
  • Kør hjemmefra i god tid – det kan være, du er nødt til at køre langsommere end forventet
  • Hold afstand til den forankørende bilVær opmærksom på at vejene kan være glatte – også selvom du ikke kan se det
  • Benyt autostol til småbørn, og husk at bruge den rigtige ”størrelse”
  • Tjek at lygterne virker
  • Husk at afdugge ruder, lygter og spejle inden du kører
  • Sørg for at dækkene har det rigtige dæktryk – se instruktionsbogenHusk at fjerne sne fra lygterne
  • Husk vinterdæk om vinterenHusk at orientere dig – se dig for en ekstra gang
  • Vær opmærksom på hvad du efterlader i din bil, når du forlader den, ift. tyveri.

Tjekliste til nyttige ting i bilen om vinteren

  • Hav altid en sneskovl liggende i bilen
  • Sørg for at have gule sikkerhedsveste til det antal personer der kan være i bilen
  • Et tæppe og et ekstra sæt handsker
  • Sørg for at have en isskraber
  • Hav en førstehjælpskasse i bilen
  • Et ekstra dæk samt det nødvendige værktøj til at kunne skifte dæk
  • Startkabler og slæbetorv
  • En lommelygte med ekstra batterier samt papirlommetørklæder
  • Mobiltelefon samt oplader til bilen.

Undgå at få din bil stjålet

En startspærre er en tyverisikring, der afbryder strømmen til eksempelvis startmotor, tænding og brændstofpumpe. Herved kan bilen ikke længere startes ved blot at kortslutte den simple tændingslås. En god startspærre er faktisk så effektiv, at biltyve ofte opgiver på forhånd.
 
De fleste fabriksnye biler er i dag monteret med startspærre. For ejere af ældre biler vil det formentlig betyde, at risikoen for at få stjålet sin bil vil stige betydeligt, hvis de ikke sikrer sig på samme måde.

Rat-, gearlås og låsebolte

En ratlås er en tilstrækkelig lang metalstand, der låses fast på tværs af rattet, så det ikke kan drejes. En anden løsning er en kombineret rat-pedallås. Dette er en metalbøjle, der låses fast mellem pedalerne og rattet. En Gearlås er en løsning, der låser gearstangen fast til håndbremsen eller kardantunnelen.
 
Hvis man derudover har investeret i et sæt letmetals fælge, anbefaler vi, at du også skaffer et sæt låsebolte. Disse låsebolte kombineres med fælgens alm. hjulbolte, og så er fælgene svære at løbe med.

Tyverialarm

En startspærre kombineret med en tyverialarm kan være en god idé, hvis du ønsker at sikre din bil, og det der opbevares i den, så godt som muligt.
 
For at sikre, at alarmen virker rigtigt og opfylder lovens krav, anbefales det at lade en fagmand montere den.

Lovens krav til tyverialarmer:

  • Alarmen skal give signal enten med lyd, lys eller begge dele
  • Lydsignalet skal automatisk ophøre senest 30 sek. efter aktiveringen og må først begynde igen, når alarmen er sat til igen
  • Lyssignalet skal automatisk ophøre 5 min. efter aktiveringen og må først begynde igen, når alarmen er sat til igen
  • Alarmanlæg skal i øvrigt være modstandsdygtige over for fugt, temperatursvingninger og elektriske påvirkninger i lighed med bilens øvrige elektriske udstyr.
  • Alarmen må ikke kunne aktiveres, når bilen kører.
  • Fjern altid tændingsnøglen – også når du forlader bilen for et øjeblik, f.eks. på tankstationen. (Ifølge færdselsloven skal føreren sikre sig, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes, dvs. at bilens rat- eller gearlås skal være i funktion, når bilen forlades)
  • Luk alle døre og lås dem
  • Lås bagagerummet
  • Parkér på befærdede steder – om natten hvor der er god belysning
  • Luk alle vinduer helt til og glem ikke trækruder og soltag
  • Tag værdigenstande med, når du forlader bilen – eller lås dem ned i bagagerummet
  • Fjern mobiltelefonen
  • Montér mindst en låsebolt på hver fælg
  • Hav aldrig bilen registrerings nr. sammen med bilnøglen og sørg for at opbevar reservenøglen et sikkert sted

Bilen om vinteren

  • Inden frosten sætter ind, bør du rengøre din bil fra inderst til yderst. Så er det nemmere efterfølgende at børste både is og sne væk
  • Sørg for at din bil ikke løber tør for batteri. Kulde, sne og mørke øger forbruget af varme, vinduesviskere, lys og elruder. Lad derfor dit værksted tjekke batteriet.
  • Sørg for at din bil er fyldt godt op med både sprinklevæsker og kølervæske, da disse afhjælper frost i små mængder samt vejsalt på ruderne. Lad dit værksted tjekke om kølervæsken er frostsikret
  • Få tjekket motorolien hos dit værksted
  • Kør en længere tur engang imellem for at undgå svigtende startstrøm (Vær’ opmærksom på at varme i sæder, samt spejle og bagrude bruger ekstra meget strøm)
  • Undgå at køre på bilens sidste dråber benzin eller diesel, da vinterens lave temperaturer kan skabe kondens inde i benzinbeholderen og derfra dryppe ned i benzintanken. Da vand er tungere end benzin er der risiko for, at vandet finder vej til benzinlederne og fryser fast og dermed blokere tilgangen af benzinHuske at skifte til vinterdæk og opbevar dine andre dæk korrekt, dvs. enten et mørkt og køligt sted eller hos dit værksted
  • Smør dørenes gummilister med silikone, så dørene ikke fryser fast

Gode råd, når vi griller

Grillsæsonen er startet, men det er ikke helt ufarligt at grille; hvert år ser vi eksempler på forbrændte personer og brandskader på boligen, fordi nogle simple regler ikke er overholdt. Det er nemt at sikre sommerhyggen, du skal bare følge disse gode grillgrundregler, som Beredskabsstyrelsen giver os:  

6 gode grundregler:

  • Placer grillen på et ikke brændbart underlag og i god afstand fra overflader og ting, der kan brænde. - Pas f.eks. på, at ild ikke får fat i dugen på bordet, buske eller lign.
  • Brug kun trækul eller briketter - almindeligt træ duer ikke.
  • Anvend helst ikke optændingsvæske - brug i stedet elektrisk grilltænder, grillstarter, papir, optændingsblokke og lign. Hvis du alligevel anvender optændingsvæske, så sørg for, at grillen står mindst 2 meter væk fra borde, stole, træer og buske og andet, der kan brænde. Og hæld aldrig optændingsvæske på en grill, der har været tændt og stadig er varm.
  • Hav altid vand til slukning i nærheden.
  • Forlad ikke grillen, før den er slukket.
  • Lad kul eller briketter ligge i kuglegrillen til næste gang, du skal bruge den. Hvis der er en stor mængde brændsel i kuglegrillen, er der risiko for at de nederste ikke er udbrændte, og de vil kunne starte en brand i skraldespanden, hvis der stadig er gløder.

Campingvogn

  • Montér en gasalarm
  • Check dækkene efter for revner og alderstegnHusk korrekt dæktryk – se instruktionsbogen
  • Få regelmæssigt lavet en gastest af en autoriseret VVS-virksomhed eller en godkendt virksomhed inden for ”f-gas camping”
  • Få regelmæssigt lavet en fugttest
  • Få regelmæssigt lavet et sikkerhedseftersynFå lavet en brugtvognstest
  • Husk at lufte ud efter brug af campingvognen, så du undgår mug, svamp og forrådnelse
  • Vær OBS på kugletrykket – tjek det efter at campingvognen er pakket, da det ændres, når kiloene fordelesKompensér vægten i vognen

Gør campingvognen klar til vinteropbevaring

  • Forebyg fugt- og frostskader Giv hele campingvognen en grundig hovedrengøring
  • Rengør og fjern hynder og puder
  • Fjern evt. elektronikLad låger, skuffer og skabe stå på klem – også køleskabsdøren
  • Lad ventilationsåbninger stå åbne
  • Giv gummilisterne silikoneVask vognen og giv den evt. en udvendig voksbehandling
  • Tap vand af fra alle tanke, beholdere og rør
  • Afmontér batteriet og opbevar det tørt og frostfrit
  • Fjern evt. gasflaskenKlods evt. campingvognen opTræk ikke håndbremsen

Ved opbevaring af campingvognen udendørs

  • Placér gerne campingvognen på et fast underlag af fliser
  • Placér campingvognen, så den står med en hældning
  • Pump dækkene godt op
  • Dæk ikke campingvognen til
  • Træk gardinerne for

Undgå at få din cykel stjålet

  • Lås cyklen med en wirelås rundt om en lygtepæl eller lign.
  • Anvend godkendt lås. To låse forlænger tiden, tyven skal bruge på at stjæle cyklen
  • Parkér ikke cyklen på strækninger, hvor mange mennesker færdes ved nattetid
  • Hvis muligt parkér cyklen inde i en port i stedet for uden for porten
  • En meget dyr cykel bør man lade stå derhjemme, hvis man skal ud på weekendaftener
  • Efterlad aldrig cykelhjelm eller cykellygter på cyklen

Børn

Børn i hjemmet

  • Afskærm brændeovn og pejs, så børn ikke kommer for tæt på den varme ovn/pejs
  • Sæt stearinlys uden for børns rækkevidde
  • Undgå små gulvløbere/tæpper i hjemmet, så børn ikke falder i dem og slår sigUndgå løse ledninger på gulvet – så de heller ikke falder i dem
  • Undgå at ledninger til varme genstande er inden for børns rækkevidde fx el-kedel og kaffemaskine
  • Husk at sikre hjemmet, fx med plastikdimser i stikkontakterne, skånere på skarpe kanter (fx glasbord m.v.) og gitter for trapper
  • Sørg altid for at trække stikket ud, når du er færdig med brødristeren. Stil helst brødristeren et sted, hvor barnet ikke kan nå den
  • Knive, sakse og andre skarpe genstande er spændende for alle børn. Skuffer, som kan trækkes ud, er en perfekt stige, hvis man vil nå ting højt oppeSkuffer, som kan trækkes ud, er en perfekt stige, hvis man vil nå ting højt oppe
  • Med børnesikringer på dine køkkenskabe sikrer du, at barnet ikke kan åbne skabene eller trække køkkenskufferne udHold medicin, kemikalier og rengøringsmidler i en høj højde
  • Drik aldrig varme drikke, når barnet sidder på skødet af digEfterlad aldrig barnet alene på puslebordet eller i badekaret
  • Komfuret skal være fastgjort, samt have en sikkerhedsafskærmning og lås på ovnen
  • Vær forsigtig med besøg i andre hjem, som ikke er børnesikrede.

Badning

  • Der skal ikke mere end få centimeter vand til i et badekar, for at der kan ske drukneulykker. Hav derfor altid opsyn med dit barn, når det er i bad
  • Hold altid fast om dit barn, når det bades. Et mindre barn kan nemt glide i badekarret, så det ikke kan komme op igen. Dette kan resultere i, at barnet drukner, hvis ikke du er opmærksom
  • Sørg for at lægge en skridsikker måtte i og ved badekarret, så dit barn ikke glider, da et badeværelsesgulv nemt kan blive glat, når det er vådt.

Legetøj

Små børn putter rigtig mange ting i munden, så vær opmærksom på, om dit barn putter ikke putter noget i munden. Mindre stykker legetøj og små dele af legetøj som fx skruer, perler, balloner, byggeklodser og små bolde kan være farlige for børn, da små genstande kan sætte sig fast i luftvejene.
 
Tag altid anbefalinger om alder og advarsler på legetøj meget alvorligt. 

Børn i trafikken

  • Som cyklist, lær børnene at holde tilbage for lastbiler i vejkryds
  • Brug cykelhjelm (både voksne og børn)
  • Lad aldrig børnene gå over vejen/gaden foran bussen, men gå bagom
  • Husk at bruge sikkerhedsselen og barnesæder
  • Tag altid dit barn ud af bilen til højre side (fortovssiden)
  • Husk refleksjakker eller sikkerhedsveste, når de færdes i trafikken i mørke
  • Sørg for at børnene bruger knæ-, håndleds- og albuebeskyttere, når de kører på rulleskøjter eller skateboard

Sikkert barn på trampolin

  • Anvend sikkerhedsnet og sørg for at kantpuden dækker fjedrene helt og ikke sidder løs
  • Kun ét barn af gangen på trampoliner
  • Bliv enige om reglerne med børnene, inden hopperiet begynder. De fleste skader sker, fordi børnene overlades til sig selv, inden de er klar til det
  • Der skal være frit omkring trampolinen. Én ting er hvis man falder ned fra trampolinen, men falder man ned oven på ting, der står rundt om trampolinen, kan det give langt alvorligere skader. Det anbefales, at der er frit mindst 1,5 meter rundt om trampolinen.

Giftige bær/blomster

  • Ved at lære dit barn, hvilke planter der er giftige, mindsker du risikoen for, at barnet spiser planterne og dermed bliver forgiftet
  • Klip de nederste grene af giftige bærbuske og planter, så de kommer op i en højde, hvor dit barn ikke kan nå dem – alternativt undgå giftige planter og bær i haven.

Åben ild

Undgå at børn er i nærheden under optænding af bål, grill, brændeovn og pejs.

Fyrværkeri

Brug beskyttelsesbriller, når du og børnene er i nærheden af fyrværkeri

Børn i sol og vand

Sol og vand er noget dit barn hele livet igennem vil blive udsat for. Som forælder er det altså vigtigt at du ikke glemmer sikkerheden, og dermed mindsker risikoen for at dit barn skal komme til skade.

Solcreme og solskoldning 

  • Prøv så vidt muligt at undgå at dit barn er i solen mellem kl. 12-15, da solens stråler i dette tidsrum er stærkest
  • Når dit barn er udenfor i solen, så sørg for at holde øje med, om det er ved at blive forbrændt. Tjek løbende, om huden er varm at føle på
  • Beskyt dit barn så meget mod solen som muligt ved at have skyggefulde legesteder som eksempelvis under træer eller parasoller
  • Formindsk risikoen for at dit barn bliver solskoldet ved at dække bar hud til med tøj (ikke for varmt), og anvende solhat
  • Sørg for at smøre dit barn godt ind i solcreme når det opholder sig i solen, og planlæg solbeskyttelse med dagplejen/institutionen.

Vand

  • Vi anbefaler, at du går til babysvømning med dit barn, så det bliver tryg og vant til vandVær meget opmærksom, hvis du har vand i haven (badebassin, soppebassin, kunstig sø osv.), da det udgør en risiko for drukneulykker. Drukneulykker blandt små børn sker oftest i haven
  • Når dit barn når en hvis alder, hvor sproget virker godt og udviklet, så vær opmærksom på at forståelsen stadig kan mangle. Siger dit barn fx, at det ”nok skal passe på og blive på lavt vand”, så slip alligevel aldrig dit barn af syne, da det stadig ikke kan overskue forhold og situationer i et større og mere komplekst perspektiv
  • Husk at snakke med dit barn om sikkerhed i svømmehal og ved kyst, og lær det at svømme.