Det grønne kort er blevet sjældent
Det grønne kort er beviset på, at din bil er ansvarsforsikret. I langt de fleste lande behøver du det imidlertid ikke længere, og her vil dit registreringsnummer være nok. Det er derfor ikke længere nødvendigt at medbringe det grønne kort, når du kører inden for EU/EØS's grænser samt i Andorra, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Storbritannien
Læs mere og se i hvilke lande, du stadig skal medbringe den grønne kort hos DFIM
Har du brug for det grønne kort?
Har du brug for det grønne kort, kan du ringe og bestille det hos os på 70 11 17 07 eller skriv til os på privatsikring@privatsikring.dk.
Regn med op til 10 dages leveringstid.
Det røde kort er blevet overflødigt
Det røde kort var tidligere beviset på, at din bil var kaskoforsikret. Kaskoforsikringen giver dig ret til vejhjælp i en række lande via SOS International (se hvilke her), men du behøver ikke længere have kortet med. Du skal blot bruge to ting:
- Din bils registreringsnummer
- Nummeret til SOS International: +45 70 10 50 52
Har du brug for assistance, ringer du til SOS og opgiver registreringsnummeret. Så hjælper de dig videre.
Du kan få hjælp hos SOS International
Skal du have ét nummer med på mobilen i ferien, så er det +45 70 10 50 52, som er nummeret til SOS International. Hvis fx en betjent i EU insisterer på stadig at se det grønne kort, eller hvis du på andre måder er ’strandet’, kan SOS assistere dig.
Vejledning
Hent SOS app til din mobil
Du kan hente en SOS-app til din mobil inklusive nummeret til SOS og en praktisk GPS-funktion, som kan vise din helt præcise placering i tilfælde af et stop.
Hent den her
Husk at medbringe den originale registreringsattest
En fotokopi er ikke god nok. Hvis du bliver stoppet uden den originale registreringsattest, kan du risikere at myndighederne beder dig forlade landet. De nye registreringsattester består af en del I og en del II. Her er det del I, du skal tage med.
Har du været ude for et uheld i udlandet?
Hvis du har været ude for et færdselsuheld i udlandet og ikke selv er ansvarlig, er det vigtigt at få disse oplysninger om modparten:
- Navn
- Navn på forsikringsselskab
- Registreringsnummer
- Nationalitet på bilen
- Mærke og model på bilen
- Dato, sted og land for uheldet
- Navn + adresse på evt. vidne(r)
Hvis modparten kører i lastbil med trailer er det også vigtigt at få registreringsnummeret på hovedvognen.
Du kan med fordel udfylde den internationale skadeanmeldelsesblanket (på dansk) og underskrive den sammen med modparten. Dine oplysninger eller blanketten skal du videregive til dit forsikringsselskab, når du anmelder skaden.
(fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring)
Vi anbefaler at du printer blanketten hjemmefra og har den liggende i handskerummet.