Julen er også en fest for de kriminelle

Det er ikke kun forbrugerne og detailhandelen, der har en fest til jul. Hackere, svindlere og cyberkriminelle ved godt, at Dankortet sidder ekstra løst i lommerne hos danskerne, og efter corona shopper vi online som aldrig før. Så det er måske ikke kun omsætningen, men også svindlen, der vil sætte rekorder.

Hvad skal du være opmærksom på, som forbruger, før du klikker 'bestil', når du shopper julegaver? Og hvordan skal du forholde dig, hvis du har mistanke om snyd? Det kommer an på, hvad der er tale om: Har du fået franarret dine betalingsoplysninger, eller har du bestilt en vare, som du ikke modtager, eller som måske er defekt?

Når varerne ikke leveres som lovet

En anden type af svindel er mere kompleks, for her er der konkrete varer involveret. Du bestiller en vare i god tro, og så er der flere scenarier: Du får måske aldrig din vare, din vare bliver urimeligt forsinket, eller også modtager du en defekt eller helt forkert vare. Her kan der både være tale om svindel og om butikker med tvivlsom service.

Her er hovedreglen, at du skal kontakte webbutikken som det første. Modtager du ikke din vare, eller modtager du en forkert vare, så er du selv forpligtet til at tage sagen op med dem, der har udbudt den. Der kan jo være tale om en mindre butik, som er lagt ned på grund af travlhed eller sygdom.

Hvis du har mistanke om svindel efter at have forsøgt at kontakte webbutikken, skal du have fat i dit pengeinstitut, som kan hjælpe dig med at forfølge sagen.


Gode råd fra e-mærkert

Grundreglen for både julehandel og tilbudsfesten Black Friday er at tage de kritiske briller på og ikke lade begejstringen løbe af med dig. Hold øje med om hjemmesiden er e-mærket – det er en nonprofit-organisation stiftet af en række store organisationer for at styrke sikkerheden i e-handlen.
Du kan nemt finde ud af det ved at tjekke webshoppen her

Du er blevet snydt – hvad gør du?

Det kommer an på hvilken af de førnævnte typer snyd, der er tale om. Har du afgivet dine betalingsoplysninger efter at have modtaget tvivlsomme mails eller lignende, skal du snarest muligt kontakte dit pengeinstitut, så du kan få stoppet brugen af dine kort og konti.

Har du bestilt varer, men ikke modtaget dem, skal du som nævnt kontakte webbutikken som det første. Kan du ikke komme igennem, og har du mistanke om svindel, skal du have fat i pengeinstituttet, som kan forfølge sagen.

Har du bestilt varer, men modtaget forkerte eller defekte varer, skal du også her kontakte webbutikken som det første. Du har 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb og 2 års reklamationsret.

Du kan sikre dig ekstra dækning

Når det gælder snyd med betalingsoplysninger, er du bedst stillet, hvis du betaler med kreditkort og ikke Dankort. Brug derfor Visa-delen af dit Dankort eller dit Mastercard, når du bestiller.

Vælger du for eksempel et LOPI Mastercard Guld eller Platinum, får du 60 dages dækning mod ran, tyveri og fysiske skader af varen og udvidet reklamationsret på fem år i stedet for to år mod funktionsfejl. De ekstra tre år er med afskrivning.

Man kan også sikre sig mod skader, når man for eksempel køber elektroniske produkter på nettet.

Ved at tilkøbe en Elektronikdækning, er du dækket ved pludselige skader og funktionsfejl, indtil de købte elektroniske produkter er fire år gamle. Derudover kan du også vælge Plusdækningen, der dækker andre ting end elektronikprodukter mod pludselige skader. Begge dele fås som tilvalg til vores almindelige indboforsikring.

Læs mere om indboforsikring