Samarbejde med Børnenes Sikkerhedsklub

Privatsikring samarbejder med Børnenes Sikkerhedsklub

Med henblik på at synliggøre arbejdet med social ansvarlighed overfor et vigtigt segment med stort potentiale, har Privatsikring indgået et strategisk samarbejde med Børnenes Sikkerhedsklub til fordel for Børneulykkesfonden, som står bag klubben. Børneulykkesfondens arbejde for øget børnesikkerhed og forebyggelse af børneulykker.
Læs mere om Børnenes Sikkerhedsklub her

Børneulykkesfonden blev stiftet i 2008 og arbejder for at øge børns sikkerhed og nedbringe antallet af børneulykker i Danmark. Børneulykkesfonden formidler forebyggende oplysninger og bidrager til forebyggende indsatser i børnehøjde indenfor områderne hjemmet, trafikken og idræt/fritid med henblik på at øge bevidstheden omkring børns sikkerhed blandt børn, forældre, bedsteforældre og fagfolk. Børneulykkesfonden er Danmarks repræsentant i det europæiske råd fro børnesikkerhed, European Child Safety Alliance og har en vision om at gøre Danmark til det førende land indenfor børnesikkerhed.
Læs mere om Børneulykkesfondens forebyggende arbejde her

Børnenes Sikkerhedsklub er en kundefordel for de kunder, der tegner en ny børneulykkesforsikring og som minimum har en indboforsikring købt gennem et pengeinstitut, som Privatsikring samarbejder med. Når kunder køber børneulykkesforsikringen giver pengeinstituttet og Privatsikring et helt års gratis medlemskab til Børnenes Sikkerhedsklub. Dette medlemskab har en værdi af 275 kr. og overskuddet går til Børneulykkesfondens arbejde for øget børnesikkerhed og forebyggelse af børneulykker

Med et års gratis medlemskab til Børnenes Sikkerhedsklub modtager barnet en velkomstgave med et specialdesignet svømmebælte fra bObles, en refleksvest, et personligt medlemskort, der giver adgang til lang række medlemsrabatter, der er med til at give barnet sikkerhed og sjove oplevelser i børnehøjde.